OM CLAUS FROVIN
Kreativ kamæleon med mange farver og facetter
Jeg brænder for at skabe værdi for andre og hjælpe dem til succes – og samtidigt kombinere mine personlige interesser og passioner med mit arbejdsliv
Jeg har aldrig kunnet holde mig til kun én ting her i livet. Jeg er både akademiker og håndværker, projektleder og kunstner, generalist og specialist, strategisk og praktisk, analytisk og intuitiv – med andre ord, en klassisk all-rounder, for hvem den optimale balance i hverdagen er lidt af hvert. Men fælles for alle de ting jeg gør, er, at jeg skaber noget for og i samspil med andre mennesker. Vejen er dybest set den samme – hvad enten det er en erkendelse, en oplevelse eller et konkret produkt, der er målet; det er kun virkemidlerne og værktøjerne, der er forskellige.
Diversitet skaber dybde
Min musiske baggrund præger mig og påvirker min tilgang til de fleste ting – uanset om det er i samspillet med andre mennesker, evnen til at lytte eller trangen til at ”sætte tonen an”. Jeg betragter de fleste opgaver som en komposition, og jeg henter meget viden, inspiration og erfaring i min baggrund som musiker, sangskriver og komponist.
Jeg har valgt at arbejde med en bred vifte af de ting, jeg finder interessante og meningsfulde, og som giver mig energi. Det er et stort privilegie, og jeg er overbevist om, at diversiteten skaber en dybde, der kommer positivt til udtryk for mine kunder. Det gør den i hvert fald for mig.
Organisationsudvikling
Fordi jeg er vild med at få andre mennesker til at lykkes. Er der noget mere meningsfyldt end at dele de værktøjer man selv tror på og brænder for? Jeg ønsker at skabe øget bevidsthed, nye erkendelser og stof til eftertanke, der styrker relationer og gør verden til et bedre sted at være.
Multimedia
Fordi jeg er kreativ, musisk og skabende helt ind i sjælen og elsker at udtrykke mig i lyd, ord og billeder. At fortælle en god historie, vække følelser til live og nørde med tekniske og æstetiske detaljer giver mig utrolig meget energi og er en uundværlig del af mit liv, min identitet og mit virke.
Outdoor cooking
Fordi jeg elsker at lave mad og har leget i køkkenet ligeså længe jeg kan huske. Kombinationen af at tilberede et godt måltid og samtidig opholde sig i naturen i andre menneskers gode selskab er enestående og livgivende. Det er det bedste fra to verdener, der smelter sammen.
Civil stand

Gift med operasangerinde Helene Hvass Hansen og far til tre børn. Bosiddende på Amagerbro i København.
Ledererfaring
Selvstændig konsulent & creator
Bona Fide Records (2003-)
Efterskoleleder (2016-20)
Sejergaardens Musikefterskole
Projektleder & -koordinator (2013-16)
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Konsulent & partner (2011-13)
Winwinners eventbureau
Daglig leder (2008-10)
Musikforeningen Refshalen
Uddannelse
Ledercoach
Certificeret, Mindjuice (Kbh.)
Innovation & iværksættelse
Malmö Handelshøjskole
Musik- og teatervidenskab
BA, Københavns Universitet
Hvis du vælger mig som
din samarbejdspartner får du …
din samarbejdspartner får du …
Jeg har fået overblik over, hvordan vi som typer er forskellige på baggrund af forskellige karaktertræk. Det gav mega god mening, var relevant og nemt at relatere til. Virkelig fed oplevelse!
Claus har særdeles udviklet sans for kvalitet i kunstneriske sammenhænge, der kombineret med hans faglige viden og praktiske erfaring gør ham enestående på området.
Har lavet flere videoer med Claus som producent, og det har hver gang været med store smil hele vejen igennem processen. Det bliver altid bedre end jeg troede, det kunne blive. Min varmeste anbefaling.
Der blev skabt rum for at tale om styrker, svagheder og sårbarhed, hvilket er enormt vigtigt når vi skal være skarpe i meget stressede situationer. Forløbet har haft stor positiv indvirken på den måde vi arbejder sammen på i teamet.
Claus præsenterede Enneagrammet med stor viden og entusiasme. Jeg fik en ny forståelse af mig selv og min rolle i familien og i samfundet, og vi har fået et nyt fælles sprog til at forstå og respektere hinanden.
Forløbet var veltilrettelagt og rigtig godt formidlet. Claus havde talrige illustrative eksempler, der gjorde det ellers komplekse stof nemt at forstå, og vi fik viden og værktøjer, der kunne anvendes med det samme.
Hans gastronomiske kreativitet er et stort hit for vores kunder. Kvalitet der smager! Det er ikke sidste gang vi benytter os af Claus’ evner bag gryderne.