Seneste udgivelse
Second to None
Bona Fide Records © 2021
‘Second to None’ er en EP med seks engelsksprogede sange. Sangenes temaer dækker over alt fra taknemmelighed over kærligheden og hverdagen, eksistentiel livskrise og hyldest til storbyer. Musikken bevæger sig i krydsfeltet mellem folk og singer/songwriter i en ambient atmosfære med akustiske strengeinstrumenter, iørefaldende melodier og vokalarrangementer som de bærende elementer.
Lyt til musikken i din favorit streamingtjeneste eller se musikvideoer til et par af numrene.
Diskografi
Musikvideo
Musikvideoerne er fra de seneste tre udgivelser: Second to None, Limbo og Busborg Ravn Frovin
Videoerne åbner i et nyt vindue (youtube).
Biografi
“En iørefaldende melodi, en kromatisk nedgang på guitaren, et støvet beat, masser af korvokaler…” det er ofte opskriften på min musik. Jeg vender altid tilbage til det akustiske, håndspillede univers der kendetegner folk, singer/songwriter og indie. Det er genrer, der ligger tæt på mit hjerte, og som bedst udtrykker de budskaber jeg ønsker at bidrage med.
Jeg er født i 1976 og opvokset på Vestsjælland – helt ude på landet blandt marker og skove. Fra en tidlig alder begyndte jeg at udvikle mine musikalske færdigheder – baseret på min musikalske evne til at høre harmoniske og melodiske strukturer. Det var en auditiv, legende og uskolet tilgang til musikken, som jeg siden har forsøgt at holde fast i.
Jeg skrev min første sang i en alder af fjorten, og siden da har min helt store passion været den skabende musik. Jeg kan ikke løbe fra at være inspireret af kunstnere som Beatles, Crowded House, Del Amitri, Ed Sheeran, Robert Plant, John Mayer, Sheryl Crow og Coldplay.
I 1998 flyttede jeg til København og dannede duoen ‘Adam’ sammen med sangskriver og forsanger Brian Larsen. I 2003 blev vi signet af det lille indieselskab, Invisible Wave, og udgav vores debutalbum samme år. Beginners Luck var min første opgave som producer. Processen var en øjenåbner for producer verdenen, og siden det at skrive og producere for mig været uløseligt forbundet.
I 2013 udgav jeg mit første soloalbum, Limbo og i 2021 fulgte EP’en Second to None. Jeg arbejder i øjeblikket på et fullsize album på engelsk – med titlen 40 Faces, – der forventes at udkomme ultimo 2022.
Vidste du, at Claus Frovin …
Limbo har hele vejen igennem et interessant og varieret udtryk. Generelt stærke tekster og melodier, der tåler at blive kørt på repeat.
33Plus musikalske medicin anbefaling går til Busborg Ravn Frovin, der efter vores mening begik et af årets bedste danske pop numre med “Det sted”.
Claus Frovins debutalbum “Limbo” har en tidsløs lyd, som emmer af både Beatles og Crowded House. Et album der i den grad fortjener mere gehør end det hidtil har fået.